Om boligen

Boligen ligger i en større lukket bebyggelse af lignende boliger, alle samlet omkring et stort grønt område med en stor fælles pool.

Lejligheden findes ved det store røde mærke og består af de to øverste etager af 1/4 af blokken

På et kort over området ser man straks det meget karakteristisk vejforløb med den brede boulevard og rundkørslen ved Calle Pino Carrasco.

Boligen på et kort over området.

Lejligheden

Hvis du ankommer i bil, er det en god ide at parkere i højre side af Calle Pino Carrasco. Den nærmeste låge til bebyggelsen finder du mellem indgangene til nr. 94 og nr. 101.

Området er aflåst, så du skal altid bruge en nøgle for at komme både ind og ud gennem lågen.

Beskrivelse af boligen

Bungalowen er opført i 2007, og lejligheden er på i alt 150 kvadratmeter fordelt med 90 indvendigt og 60 udvendigt i form af altan og tagterrasse.
Lejligheden ligger på 1. etage og 2. etage. Stueetagen hører til en anden lejlighed.

Boligens indretning

1. etage

På 1. etage er der et køkken-alrum med komfur, opvaskemaskine, mikroovn, køleskab, fryser og meget mere. I det tilstødende bryggers er der en vaskemaskine, støvsuger og koste. De to soveværelser rummer hver to sovepladser. Der er desuden et stort badeværelse med toilet, bidet, to håndvaske og badekar med brus. Fra køkken-alrummet er der direkte adgang til altanen med udsigt over pool-området.
Fra 1. etage er der en indvendig trappe op til tagetagen.

2. etage

Tagetagen består af et soveværelse med to sovepladser og selvstændigt badeværelse med toilet, håndvask og brus.
Fra værelset i tagetagen er der er adgang til en stor tagterrasse, hvor man kan sidde uforstyrret og nyde solen. Bliver det for varmt, kan man svale sig under den udendørs bruser.

Der er aircondition i stuen og i alle soveværelser.
Et lille trick til aircondition om natten: Stil på køl 26 grader og minimal luftcirkulation, så cirkulerer den luften og støjer ikke meget. 

Pool og fælles faciliteter

Den store fælles pool findes i området mellem bygningerne. For at  få adgang skal man benytte samme nøgle som ved lågerne til området. Ved indgangen til poolområdet kan man se de regler, der gælder ved poolen. Den ene ende af poolen er et lavvandet børnebassin, og ud over poolen er der to jacuzzier på området.

De andre fælles faciliteter findes i fælleshuset. Her er der en festsal, et motionsrum med diverse redskaber samt en sauna. Også her skal man benytte den fælles nøgle for at få adgang.
Benyttelse af festsalen skal aftales med bestyrelsen (Se bebyggelsens hjemmeside).

Over alt gælder det, at der skal være ro mellem kl. 24 og kl. 7 om morgenen. Man må generelt ikke støje ud over sin egen bolig!

Wi-fi i lejligheden

Der er for nylig lagt fiberforbindelse med lynhurtigt internet ind i lejligheden. Routeren findes i stuen, og der finder man også de nødvendige koder.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close